Boller af quinoamel med valnødder, gule hørfrø og sesamfrø.
200 g quinoamel eller vaskede, tørrede og kværnede quinoafrø.
100 g grofthakkede valnødder
50 g gule hørfrø
25 g sesamfrø.
4,5 g salt
1 brev malby mix
2 dl kogende vand blandet med koldt vand til i alt 550 g vand.
Bland de tørre ingredienser, tilsæt vand og bland. Der må ikke være klumper.
Lad dejen stå nogle minutter.
Sæt dejen som 8 boller på bagepapir på bagepladen.
Hævetid ½ time
Sæt i varm ovn varmluft 170 grader.
Bagetid ½ time.
Afkøles på bagerist.
Quinoa er dækket med saponiner, som beskytter frøene, men smager bittert. Bitterheden kan fjernes ved at vaske frøene før brug.
Sæt en sigte i en dyb skål, hæld frøene i sigten og skyl dem i koldt vand. Skyl frøene i flere hold koldt vand til vandet er næsten klart. De afdryppede, våde frø tørres ved svag varme i ovnen, det tager ikke ret lang tid. De tørrede frø kan kværnes til mel i en kaffekværn.
Quinoabollerne er lette og saftige og bruger man kværnede frø vil de af frøene, som ikke er kværnede
give bollerne et pikant lille knas.